Feature

Julekalenderens guldalder: Jesus & Josefine som ledestjerne

Nathali Herold Solon Pilegaard
Af Nathali Herold Solon Pilegaard
I studier om tv-guldalder har søndagsdrama længe overskygget populærkultur, eksempelvis julekalenderen. Selvom julekalenderen med tiden har gennemgået store ændringer, er den i medieforskningen relativt nedprioriteret. I dag består subgenren af komplekse fortællinger, karakterer og verdener (fremover kaldet ’storyworlds’), hvilket julekalendere som Julefeber (Arthy, 2020) og Tinka-julekalenderne (Grønvall, 2019, 2022; Hagedorn, 2017) eksemplificerer. Begge viderefører traditioner, som går tilbage til den danske julekalenders fødsel i 1962. Et skridt på vejen mod den moderne tv-julekalender var Jesus & Josefine (Myllerup, 2003), der i dag anskues som fornyende i både medieforskning om julekalender (Agger, 2020; Kallehauge & Overgaard, 2018) og i den danske tv-branche. På baggrund af dette vil jeg udfordre medieforskningens tendens til primært at applicere guldalderbegrebet på finkultur ved at undersøge Jesus & Josefine som indgangen til en julekalender-guldalder. Jeg foretager hertil en komparativ analyse med fokus på produktion, dramaturgi, karakterer og modtagelse af Jesus & Josefine, som sammenholdes med tidligere danske julekalendere.

I film- og tv-studier defineres guldaldre som særlig innovative perioder, hvad angår teknologi, genre, stilistik, distribution og/eller modtagelse. Guldalderbegrebet er i en dansk kontekst primært appliceret DRs søndagsdrama (Agger, 2005; Hochscherf & Philipsen, 2017; Toft Hansen et al., 2018) og refererer til perioder, hvor tv-fiktion har fået en ny kulturel status i industrien, befolkning, presse og i udlandet (Agger, 2020; Nordstrøm, 2004). Medieforsker Gundhild Agger (2020) har pointeret, at tv-studier ofte har nedprioriteret at undersøge guldaldrenes kontekster, selvom guldaldre har en forhistorie og ikke udspringer af ingenting. Derfor afgrænser hun faktorerne i appliceringen af guldalderbegrebet til produktionsmæssige og æstetiske ændringer, stor publikums- og anmelderopbakning. En guldalder afløses på et tidspunkt af tilvænning, hvor fornyelserne bliver konventionelle, hvilket markerer guldalderens slutpunkt.

Jeg tager i denne artikel udgangspunkt i Aggers definition af guldalderbegrebet, når jeg undersøger Jesus & Josefine som indgangen til en julekalender-gulalder. Inden jeg analyserer julekalenderen, anskueliggør jeg mit casevalg.

Hvorfor TV 2-julekalender?

Jesus & Josefine er produceret af det danske produktionsselskab Cosmo Film til TV 2, som er en dansk broadcaster, der varetager film- og tv-distribution. Julekalendere er en af af TV 2s stærke genretraditioner (Agger, 2020). Det er også en stærk tradition på DR, men TV 2-julekalendere har ofte fået højere seerkvalitetsvurderinger. Disse beregnes vha. Kantar Gallups modtagerpanel, som vurderer en serie på en skala fra 1-5, hvor 5 er det højeste. Figur 1 viser de 11 højeste seerkvalitetsvurderinger, som er tildelt en TV 2-julekalender i 1992-2021. Til sammenligning modtog DR deres højeste vurdering for en julekalender med Tidsrejsen (Munk, 2014), som fik 4,6. Sidenhen har DRs julekalendere ikke modtaget en lignende eller højere seerkvalitetsvurdering (fig. 1).

Jeg undersøger hovedsageligt Jesus & Josefine via filmforsker Rick Altmanns (1999) ’semantisk-syntaktisk-pragmatiske genreteori’. Dermed skitserer jeg også karakteristika ved subgenrens dramaturgi  (Larsen, 2003), karakterudvikling (Horton, 1994), tværmedialitet (Sandvik, 2018) og produktion (Havens & Lotz, 2016). Som supplement inddrages data fra kvalitative forskningsinterviews, jeg har foretaget med forhenværende TV 2 fiktionschef Katrine Vogelsang, danske manuskriptforfattere, producere og tidligere redaktører med erfaring inden for (TV 2-)julekalender. Jeg inddrager også data fra en igangværende spørgeskemaundersøgelse om danskernes forhold til julekalender samt anmeldelser af Jesus & Josefine.

Agger (2020) anslår, at selvom julekalenderen er en ældre subgenre, formår den alligevel at overleve i en streamingtid, fordi den iscenesætter en række juletraditioner. Jeg vil argumentere for, at subgenrens tværmedielle natur også bidrager til subgenrens overlevelse.

Jul og streaming

Julekalenderen er aktuel for mange danskere i december, selvom seerne ikke er begrænsede til flow-tv pga. streaming. Det skyldes, at julekalenderen er et ritual for mange, da den kun vises i december, iscenesætter juletraditioner og/eller folklore, fx nisser (Agger, 2020). Fremstillingen af juleritualer og folklore kan variere. Fx indgik ingen nisser i Jul i Valhal (Schmidt, 2005) og Kometernes Jul (Hasselbalch, 2021). Agger (2020) skriver, at julekalenderen i nogen grad mister sin betydning, når seerne kan streame julekalendere fra andre år og følge flere på én gang. Mange danskere følger med i flere julekalendere på én gang, fordi de forbinder ældre julekalendere som fx Pyrus-julekalenderne (Miehe-Renard, 1994, 1995, 1997, 2000) (fig. 2) og Jul i Gammelby (Ægidius, 1983) med nostalgi og hygge, uanset kvaliteten (Pilegaard, 2022b).

Nogle danskere ser ligeledes også tv-serien Matador (Balling, 1978) som julekalender, da den består af 24 afsnit (Dohrmann, 2019), dog uden at bære mærkatet ’julekalender’.

Brugen af tværmedielle strategier kan forklare julekalenderens overlevelse i en streamingkultur (Pilegaard, 2022a). Ved tværmedialitet krydsforbindes og ’samarbejder’ medier om spredningen af indhold (Sandvik, 2018). Julekalenderen er tværmediel af natur. I 1960’erne producerede DR en julekalender, som passede til radioindslag og/eller lågejulekalender (Hovmand, 2019; Mikkelsen, 2022). Siden 2017 har TV 2 anvendt sociale medier, apps, samlekort og samlehæfter til at opfordre til brugerdeltagelse og referere videre til et mediesystem omkring julekalenderen (fig. 3).

Tværmedialitet i danske julekalendere har således altid eksisteret, men er løbende blevet tilpasset danskernes medievaner.

Genre

Genre kan forstås som et arbejdspapir, en struktur, mærkat og publikumskontrakt. Derfor foreslår Altmann (1999) en semantisk-syntaktisk-pragmatisk genretilgang, som anslår, at genrer har strukturelle, indholdsmæssige og institutionelle elementer: Indhold, fx iscenesættelse af karakterer (semantisk plan), struktur (syntaktisk plan) og produktions- og modtagerforhold (pragmatisk plan). Hans tilgang udgør min analytiske optik, da den muliggør min analyse af Jesus & Josefine ift. guldalderbegrebet.

Men hvad karakteriserer julekalenderen som genre? Mathilde Kallehauge og Pernille Overgaard (2018) fremhæver fem perioder, der skitserer nogle kendetegn:

  • 1. Dukkernes storhedstid (1962-1978)
  • 2. Den moderne julekalenders begynder: Dukker afløses af skuespillere. Historierne får mere kontinuitet (1979-1993)
  • 3. TV 2s dominans (1994-2002)
  • 4. Komplekse quests (2003-2013)
  • 5. Vinterdramaer (2014-)

Agger har senere problematiseret deres femte fase: ”Hvilken julekalender er ikke i en eller anden forstand et ’vinterdrama’?” (Agger, 2020: 298). Hun foreslår i stedet ’en kulturhistorisk fase’ (1994-2002) med underholdning og læring og ’fantasyjulekalenderen’ (2003-). I sidstnævnte trækker hun på definitionen af fantasygenren som historier om rejser mellem parallelverdener (ibid.: 310). Hun inddrager dog ikke fantasygenrens rumlige aspekt, herunder storyworldens ’mythos’ (historie og religion), ’topos’ (sprog, geografi, zoologi) og ’ethos’ (etik og diskurs) (Christensen, 2018; Tosca & Klastrup, 2020). Mange julekalendere har ofte fremstillet storyworlds med nisser, juleritualer og/eller parallelverdener, hvorfor det rumlige aspekt også er centralt. Jeg inddrager derfor aspektet i min undersøgelse af Jesus & Josefine. Inden da analyserer jeg julekalenderens pragmatiske plan, dernæst det syntaktiske og endelig det semantiske plan. Undersøgelsen afrundes med en undersøgelse af receptionsdimensionen i det pragmatiske plan.

Jesus & Josefine: Udvikling og produktion

DR lagde fundamentet for dansk julekalender med Historier fra hele verden (Nielsen, 1962): En episodefortælling med en ikkeeksisterende karakterudvikling og en afsluttet historie i hvert afsnit. I nyere tid dominerer ’føljetonstrukturen’ (Kallehauge & Overgaard, 2018), hvor flere afsnit forbindes af en overordnet seriebue og føljetonbuer (Larsen, 2003). Jul i Gammelby varslede føljetonstrukturen, da den har en større kontinuitet end tidligere. Den handler om, at borgmesteren i Gammelby har mistet lysten til at fejre jul. Derfor forsøger hans børn Mette og Mads sammen med to loftsnisser at ændre borgmesterens humør, så det bliver jul (fig. 4).

Julekalendere henvendte sig i mange år til børn, men da TV 2 kom på banen i 1990, introducerede de ’voksenjulekalenderen’ Jul i den gamle trædemølle (Knutzon & Andersen, 1990). Dermed sigtede de mod to separate målgrupper. I dag er The Julekalender (De Nattergale & Saks, 1991) blevet indbegrebet af voksenjulekalenderen og er den mest genudsendte julekalender hidtil (fig. 5).

Dog var det (og er stadig) vigtigt for TV 2, at deres julekalendere samler hele familien (Damgaard, 2022b; Vogelsang, 2022). Fra 2013 begyndte DR også at producere ’ungdomsjulekalender’ som Klassens Jul (Andreassen, 2017) og ’børnejulekalender’ som Ramajetternes Jul (DR, 2017). Dén julekalender, som DR og TV 2 især fremhæver op til december, er dog fortsat ’familiejulekalenderen’.

Subgenren har således en lang historik, som i dag præger julekalender-produktion. Eksempelvis er det en stærk tradition at iscenesætte juleritualer i storyworlden, hvorved julen inkorporeres i handlingsforløbet (Bruhn, 2022). Hertil er nisser ofte vigtigt (Pilegaard, 2022b; Villads, 2022). Mythos (fx nisser) og ethos (ritualer og værdier) er dermed centralt for subgenren, hvilket skaberne i mine interviews er bevidste om.

I mange år blev julekalendere i film- og tv-industrien anset som mindre ’fint’ sammenholdt med eksempelvis DRs søndagsdrama (Hansen, 2022; Sterll, 2022). Bubber (Niels Christian Meyer fremover kaldet Bubber) var redaktør for TV 2s børne- og ungdomsprogrammer (B&U) fra 2001-2004 og oplevede, at julekalenderen blev anset som simpelt børne-tv hos TV 2, hvorfor den før 2003 blev udviklet i TV 2s B&U-afdeling. Bubber ville gøre op med dette og etablerede derfor et samarbejde med TV 2-dramaredaktørerne Camilla Hammerich og Adam Price ifm. Jesus & Josefine (Bubber, 2022). Det var dog ikke bekymringsfrit, da idéen om Jesus & Josefine landede hos daværende programchef Bo Damgaard og dramaredaktørerne. Bekymringerne omhandlede, om TV 2 ville blive anklaget for blasfemi, og derfor blev julekalenderen dengang anset som ”det dristigste” på TV 2 (Hammerich, 2022). Hammerich, Price og Bubber kontaktede Cosmo Film, som havde erfaring med tv-serier og dokumentarer, men ikke julekalender. Produktionsselskabets direktører Rasmus Thorsen og Tomas Hostrup-Larsen rekrutterede manuskriptforfatterne Bo Hr. Hansen og Nikolaj Scherfig til opgaven. Hansen havde forinden været manuskriptforfatter på bl.a. De største helte (Vinterberg, 1996) og Scherfig på bl.a. Taxa (Nyholm & Oplev, 1997-1999). Ingen af dem havde skrevet julekalender før (Hansen, 2022), men delte alligevel ambitionen om at rokke ved industriens perspektiv på subgenren: ”Vores ambition var at bruge den genre til at lave en radikal nytænkning af dramaserier” (Iskov, 2016).

Jesus & Josefine har i dag særstatus iblandt mange af de (tidligere) TV 2-ansatte, manuskriptforfattere og producere, jeg har interviewet. Her beskrives den bl.a. som ”banebrydende” eller ”ground breaking” (Bruhn, 2022; Hammerich, 2022). Jesus & Josefine markerede, at subgenren var ’rigtigt’ tv-fiktion, hvorfor TV 2-julekalendere senere blev placeret hos TV 2s dramaredaktører (Bubber, 2022; Damgaard, 2022a). Medieproduktioner påvirkes af deres interne og eksterne forhold (Havens & Lotz, 2016), og ovenstående indikerer, at Jesus & Josefine både påvirkede TV 2 internt og selv blev influeret af eksterne forhold såsom kultur og juleritualer.

Fra fjol til kompleksitet

På det syntaktiske plan adskiller julekalenderen sig fra andre tv-genrer, da den består af 24 afsnit, hvor ét afsnit vises pr. dag fra d. 1.-24. december. Her udgør juleaften et på forhånd givet slutpunkt. Eksempelvis kan målet for hovedkaraktererne være at redde julen, hvilket ses i Jul i Gammelby. Juleaften kan også være en tidsfrist for hovedkarakterernes mål. Eksempelvis skal Tinka og Lasse i Tinkas juleeventyr (Hagedorn, 2017) finde den forsvundne julestjerne og forny nissernes magi inden d. 24. december, ellers mister nisserne deres magi for altid. Med streamingtjenesten TV 2 Play har seerne de sidste par år kunnet se næste afsnit dagen før. Ikke mere end det. Derved bevarer TV 2 flow-traditionen, men i mindre grad tilpasset streamingkulturen (Halskov et al., 2020). Ét nyt afsnit hver dag er nemlig en stærk tradition og publikumsoverenskomst (Sterll, 2022; Vogelsang, 2022).

Flere nyere julekalendere har en føljetonstruktur. Et skridt på vejen mod dette var Alletiders Jul (Miehe-Renard, 1994), som har en ’hybridstruktur’ mellem episode- og føljetonstruktur. Alletiders Jul omhandler nissen Pyrus, som er i praktik i Rigsarkivet hos nissen Guttenborg. Pyrus kommer til at trylle julen ud af alle bøger og fra verden. Samtidig dukker en mystisk pige op, som ikke ved, hvem hun selv er. Pyrus, Guttenborg og pigen rejser gennem Danmarkshistorien for at få julen tilbage og finde ud af, hvor pigen hører til. Her bindes de enkelte afsnit sammen af seriebuen om julens forsvinden. Hvert afsnit har også en episodebue. Fx rejser Pyrus, Guttenborg og pigen ind i en bog om nordisk mytologi, hvor de bliver fanget af gudinden Freja. Episoden omhandler, hvorvidt de slipper fri. Det var dog først med Jesus & Josefine, at føljetonstrukturen blev rendyrket i subgenren (fig. 6).

Jesus & Josefine omhandler 12-årige Josefine, der har fødselsdag d. 24. december og ønsker at have dagen for sig selv. En dag finder hun et krybbespil i en genbrugsbutik, som ejes af manden Thorsen. Krybbespillet sender hende 2000 år tilbage i tiden til Nazaret, hvor hun møder 12-årige Jesus. Josefine og Jesus bliver venner, men for hvert besøg ændrer Josefine kristendommens historie. Hun ser derfor tidsrejsen som et middel til at slippe af med julen og få sin fødselsdag for sig selv. Da hun kommer til at fortælle Jesus, at han skal dø på korset, flygter Jesus. I Josefines egen nutid betyder det, at Thorsen (der viser sig at være Satan) har indført diktatur, fordi kristendommen aldrig opstår. Derfor rejser Josefine tilbage til Nazaret og overbeviser Jesus om, at han skal blive til Jesus, som han kendes i kristendommen. Føljetonstrukturen kommer til udtryk i de selvstændige føljetonbuer og plots, som strækker sig over de enkelte episoder. Fx skal Josefine i afsnit 20-22 overtale Jesus til at blive Jesus og redde ham fra Thorsen, der vil slå ham ihjel. Handlingsforløbet er her forsimplet beskrevet. Pointen er, at julekalenderen flyttede subgenrens syntaktiske plan fra dagens fjol til komplekse historier vha. føljetoner, som tilsammen bygger op til seriebuens endelige konflikt. Strukturen er sidenhen blevet almindelig for subgenren.

Karakterdrevet julekalender

Indtil 2003 var julekalender-karakterer ’flade’. Eksempelvis er Pyrus den samme karakter fra start til slut og mangler et ’need’: Et egentligt behov, som han skal indse. Et need kombineres som regel med et ’want’, som er karakterens mål. Karakterer med wants og needs betegnes ’polyfoniske karakterer’ (Horton, 1994). Jesus & Josefine fremstillede både polyfoniske karakterer og karakterdrevne plots via en ’queststruktur’. Det er en fortælling om en karakter, der skal fuldføre en mission, som kræver en rejse til eller fra en anden verden (Agger, 2020; Kallehauge & Overgaard, 2018). Josefine iscenesættes med en want om at få sin fødselsdag for sig selv og et need om at lære at dele.

Josefine er en polyfonisk, kompleks karakter, da hendes want og need er i konflikt med hinanden: Hun vil både have sin fødselsdag for sig selv og redde Jesus. Julekalenderen får også et karakterdrevet plot, da hendes want driver plottet frem og motiverer hende til at foretage ændringer i historien. Jesus & Josefine fornyede dermed subgenren som en karakterdrevet føljeton.

Fantasy-storyworld

Moderne julekalendere iscenesætter ofte storyworlds med parallelverdener: Verdener, som karaktererne kan rejse til eller fra via magiske portaler (Agger, 2020). Der findes også julekalendere med mindre adskilte parallelverdener fx Jul på Kronborg (Kristensen, 2000) og Ludvig og Julemanden (Frellesen & Harkamp, 2011). Med brugen af markant adskilte parallelverdener blev topos-dimensionen mere aktuel i julekalenderen, fordi det omhandler storyworldens rumlige og temporale aspekt. I mange år har mythos og ethos været central for subgenren, da de omhandler verdenshistorie, væsner og ritualer. Jesus & Josefine var den første julekalender, som iscenesatte markant adskilte, anderledes parallelverdener, der influerer hinanden, da begivenhederne i Nazaret påvirker Josefines nutid (fig. 7).

Det er ligeledes vha. parallelverdener, at julekalenderens fantasy-genreforhold blev yderligere understreget. Fantasy foregår helt eller delvist i en verden, som eksisterer for sig selv eller parallelt med det, der forestiller ’den faktiske verden’ (Ryan, 2014). Verdenerne forbindes af en magisk portal, og ikonografisk består de ofte af bl.a. troldmænd, sværd, magi, fangehuller og forbandelser (Sørensen, 2016: 40). I Jesus & Josefine iscenesættes Nazaret med et setting, der er anderledes fra det danske miljø i Josefines nutid, samt med sværd, magi og fangehuller, som er stærkt associeret med fantasy (ibid.). Julekalendere fra før 2003 har også iscenesat fantasy-ikonografiske elementer, dog primært nisser med magiske kræfter, der bruges til at drille. Det ses fx i Jul på slottet (Henriksen, 1986). Jesus & Josefine bidrog til, at fantasy blev en endnu større del af julekalenderens DNA og bevægede sig væk fra ’drillemagi’ (fig. 8). Det betones også i Aggers (2020) periodisering.

Det er ikke første gang, at en julekalender fremstiller en magisk portal. I Krummernes Jul (Methling et al., 1996) muliggør en skorsten rejser til julemandens hus. Portalen bliver dog først tilgængelig i julekalenderens sidste del. I Jesus & Josefine etableres portalen omkring 1. vendepunkt og er dermed mere central i plottet. Som noget nyt består storyworlden i Jesus & Josefine således af parallelverdener, der er ”markant adskilte, dog forbundne” (Agger, 2020: 310). Dermed bliver storyworlden mere kompleks end tidligere, da Josefines handlinger i Nazaret påvirker mythos, ethos og topos i hendes egen nutid, hvilket skaber underplots og understøtter den narrative kompleksitet.

På tværs af grænser

Ved appliceringen af guldalderbegrebet skal også værkets modtagelse inddrages (Agger, 2020). Jesus & Josefine havde i gennemsnit næsten 1 mio. seere. Samme års nyproducerede DR-julekalender, Nissernes Ø (Jensen, 2003), havde i gennemsnit 817.000 seere (Straarup, 2003). Af anmelderne blev Jesus & Josefine beskrevet som begavet underholdning (Andersen, 2003), der tog udgangspunkt i kristendommen på en moderne og aktualiserende måde (Politikken, 2003). I 2012 blev den også beskrevet som ”muligvis den bedste julekalender nogensinde” (Nielsen, 2012).

Julekalendere er i udgangspunktet svære at sælge til udlandet, fordi det er en nordisk tradition (Agger, 2020). Jesus & Josefine blev dog solgt til Tyskland, Italien, Frankrig, Holland, Slovenien, Island, Norge og Sverige. Derudover blev den vist på den kristne satellitkanal SAT-7 i Nordafrika og Mellemøsten og i Iran og Afghanistan (Boas, 2005). Det kan skyldes Jesus & Josefines komplekse karakterer, som kan gøre den relaterbar for flere seere. Det var også en af de første julekalendere, der iscenesatte en hovedkarakter (Jesus) som ikke etnisk dansk. Også i Kender du Decembervej? (Demuth, 1967) iscenesættes den ene hovedkarakter Ulla som ikke etnisk dansk. Dette er dog en dukkejulekalender. Jesus & Josefines storyworld blev således iscenesat med større racediversitet end i tidligere danske julekalendere. Det kan gøre den relaterbar for seere, som ikke er etnisk dansk eller ikke bor i Danmark (Eichner, 2020).

En guldalder-ledestjerne

Jeg har i denne artikel demonstreret, at Jesus & Josefine indførte komplekse fortællinger, storyworlds og polyfoniske karakterer i julekalender-subgenren. På det syntaktiske plan repræsenterer den overgangen fra episode- til føljetonstruktur, og på det semantiske plan fornyede den karakterfremstillingen og medvirkede til, at fantasy blev en større del af subgenrens DNA. Fornyelserne kan forklare, hvorfor Jesus & Josefine blev modtaget positivt af seere, anmeldere og blev solgt til 11 lande. På det pragmatiske plan medførte den ændringer hos TV 2s julekalender-produktion og TV 2s syn på subgenren.Jeg vil derfor argumentere for, at Jesus & Josefine var en ledestjerne i indgangen til en julekalender-guldalder. Dens greb er i dag konventionelle. I år vises så Tinka & Sjælens Spejl (Grønvall, 2022) og Julehjertets hemmelighed (Berg, 2022). Måske en af dem eller begge vil danne grundlag for at diskutere guldalder-begrebet her 60 år efter julekalenderens fødsel i Danmark?

* * *

Fakta

Referencer

  • Agger, G. (2005). Dansk tv-drama: arvesølv og underholdning. København: Samfundslitteratur.
  • Agger, G. (2020). Det grænseløse tv-drama: danskhed og transnationalitet. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
  • Altman, R. (1999). Film/Genre. London: British Film Institute.
  • Andersen, J. (2003). En skål for Jesus. Tilgået 05/11 2022.
  • Andreassen, M. N. (2017). Klassens jul DR.
  • Arthy, N. (2020). Julefeber DR.
  • Balling, E. (1978). Matador DR.
  • Berg, P. (2022). Julehjertets hemmelighed DR.
  • Boas, K. (2005). “Jesus & Josefine” solgt til Nordafrika og Mellemøsten. Tilgået 05/11 2022.
  • Bruhn, I. (2022, 04/02). Forskningsinterview med manuskriptforfatter Ina Bruhn [Interview]. Zoom; N. H. S. Pilegaard.
  • Bubber. (2022, 02/11). Forskningsinterview med Bubber (Niels Christian Meyer) [Interview]. Zoom; N. H. S. Pilegaard.
  • Christensen, J. R. (2018). Game of Thrones og fantasy. I G. Agger, J. R. Christensen & L. B. Jacobsen (red.), TV-Analyse, (s. 305-323). Aarhus: Systime.
  • Damgaard, B. (2022a, 13/10). E-mailkorrespondance med konsulent Bo Damgaard [Interview]. E-mailkorrespondance; N. H. S. Pilegaard.
  • Damgaard, B. (2022b, 04/08). Forskningsinterview med konsulent Bo Damgaard [Interview]. Odense; N. H. S. Pilegaard.
  • De Nattergale & Saks, H.-E. (1991). The Julekalender TV 2.
  • Demuth, T. (1967). Kender du Decembervej? DR.
  • Dohrmann, J. (2019). Nu kan du se ‘Matador’ som julekalender på DRTV. Tilgået 27/11 2022.
  • DR. (2017). Ramasjetternes jul DR Ramasjang.
  • Eichner, S. (2020). Lifeworld relevance and practical sense-making: Audience engagement with Danish television drama series. I P. M. Jensen & U. C. Jacobsen (red.), The Global Audiences of Danish Television Drama, (s. 107-123). Göteborg: University of Gothenburg.
  • Frellesen, S. & Harkamp, T. (2011). Ludvig og Julemanden TV 2.
  • Grønvall, C. (2019). Tinka og kongespillet TV 2.
  • Grønvall, C. (2022). Tinka og sjælens spejl S. Sterll; TV 2.
  • Hagedorn, M. (2017). Tinkas juleeventyr TV 2.
  • Halskov, A., Højer, H., Korsgaard, M. B., Larsen, T. S. & Nielsen, J. I. (2020). Streaming for viderekomne : fra Doggystyle til Black Mirror og The Jinx. Aarhus: VIA Film & Transmedia 16:9 Filmtidsskrift.
  • Hammerich, C. (2022, 05/09). Forskningsinterview med producer Camilla Hammerich [Interview]. Zoom; N. H. S. Pilegaard
  • Hansen, B. H. (2022, 03/10). Forskningsinterview med manuskriptforfatter Bo  Hr. Hansen [Interview]. Zoom; N. H. S. Pilegaard
  • Hasselbalch, A. (2021). Kometernes Jul Nordisk Film; TV 2.
  • Havens, T. & Lotz, A. D. (2016). Understanding Media Industries (2. udg.). Oxford: Oxford University Press.
  • Henriksen, F. (1986). Jul på slottet DR.
  • Hochscherf, T. & Philipsen, H. (2017). Beyond the bridge: contemporary Danish television drama. London: I.B. Tauris & Co. Ltd.
  • Horton, A. (1994). Writing the Character-Centered Screenplay. California: University of California Press.
  • Hovmand, O. R. (2019). Julekalendernes historie. Odense: Hovmand.
  • Iskov, B. (2016). Bag om “Den anden verden”, del 1: Interview med forfatter Nikolaj Scherfig. Tilgået 23/05 2022.
  • Jensen, F. (2003). Nissernes ø DR.
  • Kallehauge, M. & Overgaard, P. D. (2018). Dansk tv-julekalender til tiden – fra dukker til drama. Kosmorama, 273.
  • Knutzon, L. & Andersen, C. (1990). Jul i den gamle trædemølle TV 2.
  • Kristensen, H. (2000). Jul på Kronborg DR.
  • Larsen, P. H. (2003). De Levende Billeders Dramaturgi: TV. København: Lindhart & Ringhof.
  • Methling, S., Kristensen, H. & Termann, J. (1996). Krummernes jul TV 2.
  • Miehe-Renard, M. (1994). Alletiders Jul Adaptor/Frontier; TV 2.
  • Miehe-Renard, M. (1995). Alletiders nisse TV 2.
  • Miehe-Renard, M. (1997). Alletiders julemand TV 2.
  • Miehe-Renard, M. (2000). Pyrus i alletiders eventyr TV 2.
  • Mikkelsen, S.-V. (2022). Julekalenderens historie. Tilgået 19/09 2022.
  • Munk, K. (2014). Tidsrejsen DR.
  • Myllerup, C. (2003). Jesus og Josefine TV 2.
  • Nielsen, J. T. (2012). Tv-julekalenderen – national identitet i børnehøjde. RetorikMagasinet, 86, 16-17.
  • Nielsen, P. (1962). Historier fra hele verden DR.
  • Nordstrøm, P. (2004). Fra Riget til Bella : bag om tv-seriens golden age. Søborg: DR.
  • Nyholm, K. & Oplev, N. A. (1997-1999). Taxa DR.
  • Pilegaard, N. H. S. (2022a). Klimabudskab i juleklæder. Aktualitet – Litteratur, kultur og medier, 16(1), 19-42.
  • Pilegaard, N. H. S. (2022b). Spørgeskema om danskernes forhold til tv-julekalender.
  • Politiken. (2003). Jesus & Josefine – Til fornøjelse og eftertanke. Tilgået 05/11 2022.
  • Ryan, M.-L. (2014). Story/Worlds/Media: Tuning the Instruments of a Media-Conscious Narratology. I M.-L. Ryan & N. J. Thon (red.), Storyworlds Across Media: Towards a Media-Conscious Narratology, (s. 25-50). Lincoln: University of Nebraska Press.
  • Sandvik, K. (2018). Tværmedial kommunikation : producent-, bruger- og hverdagsperspektiver (1. udgave. udg.). Frederiksberg: Samfundslitteratur.
  • Schmidt, M. (2005). Jul i Valhal C. Film; TV 2.
  • Sterll, S. (2022, 08/11). Forskningsinterview med producer Sille Sterll [Interview]. København; N. H. S. Pilegaard
  • Straarup, B. (2003). Jesus mere populær end nisser. Tilgået 05/11 2022.
  • Sørensen, E. (2016). Genrefilm og Filmgenrer. Aarhus: Systime.
  • Toft Hansen, K., Peacock, S. & Turnbull, S. (2018). European Television Crime Drama and Beyond. Cham: Springer International Publishing.
  • Tosca, S. & Klastrup, L. (2020). Transmedial Worlds in Everyday Life: Networked Reception, Social Media and Fictional Worlds. New York: Routledge.
  • TV 2. (2019). Tinka og Kongespillet.
  • TV 2 Danmark. (2017). Tinkas Juleeventyr på TV 2 Play Tilgået 11/11 2022.
  • Villads, F. (2022, 08/04). Forskningsinterview med manuskriptassistent og episodeforfatter Frederik Villads [Interview]. Zoom; N. H. S. Pilegaard
  • Vinterberg, T. (1996). De største helte Warner & Metronome.
  • Vogelsang, K. (2022, 25/04). Forskningsinterview med tidligere TV 2 Fiktionschef Katrine Vogelsang [Interview]. TV 2 Odense; N. H. S. Pilegaard
  • Ægidius, H. C. (1983). Jul i Gammelby DR.

Relaterede artikler