For cinefile er filmproduktionens maskinrum et dragende og eksklusivt sted. Derfor fortjener de, der grundigt udforsker og formidler, hvad der foregår derinde, opmærksomhed. Det er netop, hvad Naja Aggerholm, Jakob Ion Wille og og Kim Toft Hansen gør i deres fælles bog Production design – fra proces til udtryk. En af bogens absolutte styrker er netop analysen og dokumentationen af de eksklusive designs af og i en række film og tv-produktioner. Og at de retter fokus mod noget, vi kigger på, men ikke ser.
Vi starter med en basal afklaring. For nogen kan betegnelsen production design enten være fremmed eller luftig. Hvorfor det sproglige lån? Hvorfor ikke bare bruge betegnelsen ‘scenografi’?
Betegnelserne scenografi, art direction og production design anvendes ofte overlappende og om nogenlunde samme funktion, men hvor scenografien som designbegreb kommer fra teatrets verden og peger på en materialitet i designet, favner production designet i forbindelse med levende billeder hele designets væsen: fra første design idé over designets koncept til det fysiske set, som opleves todimensionelt i det endelige værk.
Aggerholm, Wille og Hansen 2020, s. 12.
Production design er således både proces, plan og produkt. Eller med et John Heskett-citat fra bogen: “Design [sb.] is to design [vb.] a design [sb.] to produce a design [sb.]” (ibid. s. 47, mine klammer). Bogen udpeger en række mellemstationer i production design-processen – designmanifestationer – og leverer eksklusive, autentiske eksempler (såkaldte deep texts) som fx designoplæg, designkoncepter og fotos. Dermed tydeliggøres det massive forarbejde, der er usynligt for seeren af den endelige film (film bruges i denne anmeldelse som samlebetegnelse for levende billeder).
Aggerholm, Wille og Hansen gør sig således umage med at grounde og konkretisere det svært definerbare felt, som production design kan virke som – og det er en af bogens styrker. Også production designerens funktion og status i filmproduktionen forklares grundigt.
Production designerens rolle
En production designer er ifølge en af de mange professionelle stemmer i bogen, Rasmus Thjellesen, værkets “visuelle historiefortæller” (ibid. s. 12). Der er tale om en A-funktion på filmholdet, der med de tre forfatteres fine og mnemotekniske allitteration både er “kunstner, kommunikatør og koordinator” (ibid. s. 20). Production designeren skal i samarbejde med fotografen og (i dansk kontekst) med instruktøren som endelig autoritet skabe filmens visuelle identitet. Men production designeren bærer ligeledes det praktiske ansvar for realiseringen, og det giver hende en position pænt oppe i hierarkiet – above the line. Hun styrer de teams, der arbejder med digitalt design, art department og kostumedesign. Det kan ifølge de tre forfattere typisk se således ud på en større produktion (fig. 1).
På de store produktioner tilknyttes production designeren tidligt i processen – i nogle tilfælde endda inden manuskriptet er helt færdigt, dvs. i en art præpræproduktionsfase – og indflydelsen er stor. Når budgetterne og holdene er mindre, er vilkårene være anderledes, og production designeren må da udfylde flere praktiske funktioner selv. Det stiller krav om et særdeles bredt felt af kompetencer. Bogens kapitler om story world design og production design i andre medier og brancher som fx VR, museologi og computerspil tegner da også et billede af, at kravene er stærkt stigende – en tiltagende specialisering af production designerens arbejde synes uundgåelig (fig. 2).
Tydeligt er det, at production designernes arbejde er centralt og omfattende. Også selvom vi sjældent hører om dem eller særlig eksplicit bemærker deres arbejde. Også derfor er Production design – fra proces til udtryk en velkommen bog i et felt, der er beskedent behandlet i litteraturen om levende billeder.
Bogens struktur og grundlag
Bogen består af otte kapitler. Udover indkredsningen og definitionen af genstandsfeltet rummer kapitel 1 en redegørelse for designprocessens forløb fra præproduktion over produktion til postproduktion. Den er illustreret med en model, der tager højde for, at filmproduktion kan forløbe på flere måder. Der indgår her konkrete eksempler fra flere designprocesser bl.a. et meget illustrativt eksempel fra production designeren Gustav Pontoppidans afgangsprojekt fra KADK.
I kapitel 2 følger en tilgængelig, men også grundig og struktureret gennemgang af forskningslitteraturen og de analytiske traditioner i forhold til production design. Det er generelt for bogen, at forfatterne (i tråd med deres ambitioner om at favne bredt, s. 5) er omhyggelige med at definere begreber, der kan være flydende eller fremmed for studerende fx ‘mise-en-scene’ s. 39 eller ‘indeksikalitet’ s. 49. Samme omhu ses i litteraturhenvisninger – til både klassikere som fx David Bordwell, Kristin Thompson, Gilles Deleuze og Henry Jenkins, som studerende bør stifte bekendtskab med, og nicheorienterede bøger om production design fx af Jane Barnwell og Jakob Ion Wille selv, der også må formodes relevante for forskere på vej ind i feltet (fig. 3).
Efter litteraturgennemgangen følger forfatternes egen analysemodel: cirkelmodellen. Den integrerer de tre forfatteres tidligere undersøgelser: Willes ph.d.-afhandling Film som Design: Design af levende billeder i film- og tv-serier (2015), Aggerholms speciale (s.m. Mette Nedergård) fra 2018 samt Hansens produktionsanalyseforskning. Cirkelmodellens fire faser afføder fire respektive kapitler om hhv. dataindsamling (fase 1), design som proces (fase 2) design som udtryk (fase 3) og design som funktion (fase 4). Mere om modellen om lidt.
Efter cirkelmodellen – der udgør 79 af bogens 176 sider – følger de tidligere nævnte afsluttende kapitler om story world building og andre medier, der peger ud mod og over kanten af den traditionelle filmbranche. Her står kapitlet om story world design klart stærkest i kraft af sit aktuelle fokus på transmedia, digitalt design og inddragelsen af konkrete deep texts fra DRs Arvingerne (2014-2017), Thomas Borch Nielsen og Kirsten Skyttes Bjarne Reuter-filmatisering Kaptajn Bimse (2019).
Forfatterne trækker også på en række prominente production designere, der leverer både indsigt og konkrete deep texts. Det er en kvalitet, som omslaget fint illustrerer. På forsiden ser vi production designeren Knirke Madelung in action på settet til Herrens Veje (DR 2017-2018), mens bagsiden viser en deep text, en del af Rasmus Thjellesens designkoncept til Så længe jeg lever (instr. Ole Bornedal 2018) (fig. 4).
Afsnittene om production designet af og i Herrens Veje i kapitlet om design som udtryk (fase 3) og Så længe jeg lever i kapitlet om design som proces (fase 2) er absolut stærke afsnit. Sidstnævnte bygger på “en omfattende og alsidig datamængde, der består af både udarbejdet materiale, af såvel offentlig som ikke-offentlig karakter” (ibid. s. 72). Bogen bringer billeder af sådanne uofficielle deep texts fx scenografiske genstande, referencebilleder, farvekort, moodboards, skitser og det færdige fysiske set, supporteret af pointer fra Thjellesen selv.]
Det er indlysende en af bogens store styrker, at forfatterne har opnået denne eksklusive adgang til anerkendte production designere. Designernes forklaringer giver dybde og etos. De vidner desuden om det betydelige benarbejde, der må ligge til grund for bogen.
Cirkelmodellen
Ambitionen med bogens metodiske hovedbidrag, cirkelmodellen, er at give et analyseværktøj, der både favner designet i værket og designet af værket. Den udpeger desuden fire afgrænsede analysefaser, der følger logisk efter hinanden, dvs. en retning for arbejdet (fig. 5).
Modellens farver tydeliggør det dobbelte fokus på i (udtryk) og af (proces), og de stiplede linjer mellem faserne accentuerer sammenhængen, “hvor resultater og viden fra den foregående fase skaber fundamentet for den næste.” (ibid. s. 50). Modellen er desuden et forsøg på at samtænke den traditionelle tekstanalyse og medieproduktionsanalysen. Med Aggerholm, Wille og Hansens ord:
Produktionsanalysens metodik udfordrer derfor den nykritiske og tekstnære analysepraksis, som gennem flere år har stået stærkt i litteratur- og medievidenskaben. Med produktionsanalysens perspektiver på produktion og intentionalitet kan tekstanalysens dybdegående næranalyse udvides med nye indsigter og vinkler, hvilket cirkelmodellen netop er et eksempel på.
Ibid. s. 15.
Produktionsanalysen er netop omdrejningspunkt i den første fase – ‘dataindsamling’. Den indebærer viden om og arbejde med empiri: materiale- og informanttyper, kvalitative interviews, kontakt og adgang til informanter, kildekritiske forbehold mm.
I fase 2 – designets tilblivelse – systematiseres empirien ved hjælp af viden om designprocessen: designidéen, designopgaven (typisk manuskript), designoplægget (fx moodboard og location scouting), designkonceptet (fx designbibel og storyboard) og designplanen (målfaste plan og/eller modeller). Målet er at undersøge, hvor designprocessen sætter spor i værket. Bogens kapitel om tilblivelsen bruger to cases, føromtalte Så længe jeg lever og Sorgenfri (Instr. Bo Mikkelsen, 2015) ved production designeren Thomas Bremer. De deep texts, der indgår her (og i det følgende kapitel), er som tidligere antydet kræs for læseren og fanger opmærksomheden – næsten som showstoppere i en musical (fig. 6).
Fase 3 – designet som resultat — er, hvor designet i det færdige værk (eller sets, hvis der er adgang til dem) beskrives og analyseres med fokus på motiv, komposition og teknik. Her trives den traditionelle medietekstanalyse med den korrektion, at bevidstheden om designprocessens spor ikke må tabes af syne.
I den afsluttende 4. fase analyseres og diskuteres designets funktion. Her indgår overvejelser over designets forhold til narrativet. Designet er som oftest medfortællende, men kan også virke mere autonomt og have sin egen sanselighed. Dette undersøger forfatterne ved hjælp af den canadiske filmforsker Martin Lefebvres studier af ‘settings’ og ‘landscapes’ i film. Sidstnævnte er rum, der ikke kun tjener filmen, men er en attraktion i sig selv. Den æstetik kan hjælpes på vej af filmiske greb som indstillingslængde og tømte kompositioner, og her forfatternes helt oplagte eksempel Gustav Pontoppidans arbejde med filmen Vinterbrødre (instr. Hlynur Palmason, 2017).
Refleksionerne over production design som henholdsvis narrativets nyttige medfortæller eller æstetik i egen ret er åbenlyst interessante, og også her har forfatterne en illustration (fig. 7).
Kapitlet om cirkelmodellens fase 4 sætter punktum med en fire siders analyse under overskriften ‘At synliggøre det usynlige: production designets funktion i Herrens Veje’ (ibid. s. 123). Skulle man ikke allerede have opbygget stor respekt for production designerens rolle og bogens projekt om at bygge bro mellem medietekst- og produktionsanalyse, så får man det her, hvor production designeren Knirke Madelung bidrager:
I Herrens Veje er den narrative fortælling i den visuelle del virkelig stor – også i forhold til, hvad vi plejer at se herhjemme, “ fortæller Madelung (2018). Gennem designets kompositioner, dekorationer, rekvisitter og set-konstruktioner skaber serien en visualisering af åndelighed, tro og spiritualitet, der understøtter den dramaturgiske fortælling, men som også skaber en autonomi i designets udtryk. Tilsammen skaber production designet og den dramatiske handling en story world, hvor åndelighed og metafysik gennemløber og sammenbinder karakterernes dramatiske udviklingsforløb.
s. 126.
Det er et virkelig velvalgt eksempel på intelligent og dygtigt production design – og illustrerer, hvad kombinationen af de metodiske tilgange kan. Med hjælp fra cirkelmodellen.
Bogens brug
Med Production design – fra proces til udtryk i hovedet og i hånden klædes man godt på til at springe ud i analyse af production design. Og ifølge Pernille Just og Nikolaj Feifers anmeldelse i EKKO er den også anvendelig for praktikere. Den leverer, ud over cirkelmodellen og de mange autentiske kig ind i kulissen, lavpraktiske råd til analytikeren, overblik og struktur til praktikeren. Og dertil kommer en solid litteraturliste.
Tydeligt er det dog også – for analytikeren – at arbejdet med cirkelmodellen i sin komplette form er krævende arbejde. Med ikke ubetydelig risiko for forlis. Måske er det netop en af grundene til feltets beskedne udbredelse. Det er vanskeligt territorium. Som forfatterne selv nævner, er der mange dagsordner, der kan spænde ben for arbejdet – kulturelle barrierer og økonomiske hensyn, men også personlige forhold. Ganske sigende hedder et afsnit i kapitlet om dataindsamling ‘Tid, timing og tillid’. Meget skal flaske sig, og dygtighed gør det ikke alene.
For mange vil det være oplagt at lave (eller tage tilløb med) mindre ambitiøse undersøgelser med selektivt fokus fx på brugen af specifikke typer materialer eller faser i designprocessen. Noget lignende er Malene Moesgaard Ludvigsen inde på sin didaktiske artikel i Medielærerforeningens fagblad Cut Magazine, hvor hun semi-anmelder bogen i kombination med deling af egne erfaringer, referencer og refleksioner over arbejdet med production design på gymnasialt niveau.
Undersøgelser, der måske i lidt mindre grad forudsætter adgang til eksklusive, travle informanter, kan nok også anbefales. For mange af bogens brugere – studerende på audiovisuelle uddannelser – vil det nok være en nødvendighed? Omvendt er det dumt at klandre bogen for at være ambitiøs og demonstrere, hvor langt man faktisk kan komme.
Just og Feifer ømmer sig i deres femstjernede anmeldelse lidt over bogens visuelle udtryk. Det kan de have ret i, men i forhold til mange akademiske udgivelser er den ret velfungerende. Det er dog en tanke værd, om bogprojektet ikke kunne forløses endnu bedre med en digital i-bog, der muliggjorde afspilning af levende billeder fra produktioner og interviews med production designerne, bladren i lookbooks og storyboards, forstørrelse af tegninger mm. Velvidende, at det kan være et mareridt i fht. ophavsret, er det alligevel denne anmelders ønske for nogle af fremtidens udgivelser om production design. Og dem kommer der forhåbentlig mange flere af.
* * *
Fakta
Aggerholm, Naja, Jakob Ion Wille og Kim Toft Hansen: Production design – fra proces til udtryk, Samfundslitteratur 2020
Litteratur mm.
- Feifer, Nikolaj og Pernille Just: Production design – fra proces til udtryk (anmeldelse), I: ekkofilm.dk, d. 18. december 2020.
- film:syn – den om bomberegn og filmiske revolutioner, Steffen Moestrup interviewer production designer Sabine Hviid, der bl.a. fortæller om arbejdet med Skyggen i mit øje (instr. Ole Bornedal, 2021), DK4 d. 2. november 2021.
- Jensen, Pernille og Knirke Madelung (ed.): Setting the stage, Lindhardt og Ringhof 2018.
- KRÆS – stjernerne i kulissen med Rie Lykke, Emil Schiønning interviewer production designer og scenograf Rie Lykke, der bl.a. fortæller om sit arbejde med bl.a. Vores mand i Amerika (instr. Christina Rosendahl, 2020), R4DIO d. 30. juni 2021.
- Ludvigsen, Malene Moesgaard: Production design og location, I: Cut Magazine d. 24. maj 2021.
