John Ridleys amerikanske tv-serie American Crime har sat nye standarder for ambitionsniveauet på broadcast-tv. Ikke mindst æstetisk går den radikalt til værks og lader ikke den langt mere hypede The Handmaid’s Tale noget efter.
I sit videoessay One Reason The Handmaid’s Tale Won Emmy Best Drama udtaler Evan Puschak (også kendt som Nerdwriter) følgende:
Super shallow depth of field has become a cliche in indie filmmaking… a crutch to create that cinematic look… So it is really, really cool to see an episodic show like The Handmaid’s Tale incorporate the effect in a systematic way as a motif of its visual language…
Puschak 2017.
The Handmaid’s Tale tager altså en filmisk kliche – det ‘flade’ billede – og puster nyt liv i den. Det gør den, fordi den har større ambitioner end blot at skabe endnu en cinematisk tv-serie. The Handmaid’s Tale bruger nemlig ifølge Puschak den lave dybdeskarphed til at illustrere hovedpersonernes sparsomme adgang til, viden om og forståelse af den verden, de lever i, det religiøse diktatur Gilead. Synet er forbundet med viden, kontrol og magt, og her er netop udsynet yderst begrænset. Samtidig bliver det visuelle greb også et billede på, at hovedpersonen Junes/Offreds eneste tilbageværende mulighed for handling, oprør og udfoldelse er mental. Hun er fange i sin egen krop, og verden er reelt set uden for hendes rækkevidde og indflydelse. Det kommer ikke kun til udtryk gennem den visuelle stil, men understreges desuden i kombinationen med Junes vrængende, næsten sarkastiske voice-over. Den ekstremt lave dybdeskarphed bliver altså et ekspressionistisk greb, der mimer Junes mentale tilstand, en art mentalt p.o.v.
The Handmaid’s Tale er dog ikke den eneste nyere amerikanske tv-serie, der går radikalt til værks, hvad angår brugen af lav dybdeskarphed. John Ridleys anmelderroste og prisbelønnede, men let oversete antologi-serie American Crime (ABC 2015-2017) er et andet og faktisk mere radikalt eksempel. Mens The Handmaid’s Tale er produceret til streamingtjenesten Hulu er American Crime produceret til tv-kanalen ABC. Hvor det traditionelt har været betalingskanaler og streamingtjenester som Hulu, der har vist sig mest risikovillige, æstetisk såvel som tematisk, er her altså et eksempel på, at det ikke nødvendigvis behøver at være tilfældet.
De tre sæsoner af American Crime tager alle udgangspunkt i forbrydelser, der udstiller kernekonflikter i det amerikanske samfund omkring familie, køn, race og tro. Ikke bare tematisk, men også dramaturgisk og æstetisk er der tale om en yderst ambitiøs tv-serie. Lige som Ryan Murphys antologiserie American Horror Story (2011) benytter American Crime sig desuden af det samme skuespillerensemble i alle sæsoner, selvom sæsonerne, hvad plot og karakterer angår, er indbyrdes urelaterede. Et eksempel; Felicity Huffman (Desperate Housewives (ABC 2004-2012), Transamerica (Tucker 2005) spiller i seriens første sæson en fraskilt, ensom og bitter kvinde, der mister sin søn i et hjemmerøveri, mens hun i anden sæson er den kyniske rektor for en privatskole, hvor en spiller på skolens basketballhold anklages for voldtægt af en jævnaldrende dreng. I tredje sæson tilhører hun igen overklassen, men denne gang som hjemmegående husmor i en familie, der kommer i problemer, da tyve af deres illegale arbejdere indebrænder i en trailer.
Billedet herover er netop fra seriens tredje og sidste sæson (episode 3), hvor Jeanette Hesby (omtalte Felicity Huffmann) cirka tre minutter inde i episoden over telefonen diskuterer familiens ansvar for de tyve døde arbejderes skæbne med sin mand. Beskæringen er nær og dybdeskarpheden minimal. Man bemærker, at forgrund og baggrund er presset tæt sammen (trappegelænderet foran og bagved hende); der er tydeligvis filmet med en høj brændvidde. Man bemærker ligeledes, at ‘depth of field’ er utroligt smal. Læg mærke til, at det stort set kun er selve ansigtet, der står skarpt. Trappegelænderet foran hende er helt sløret, men også i hånden, der holder telefonrøret mod hendes venstre øre fornemmes en begyndende sløring. Det samme gør sig gældende for det hår, der falder ned ad hendes højre kind. Det særlige ved den omtalte indstilling og en lang række andre indstillinger hen over seriens tre sæsoner er, at den tætte beskæring af ansigtet og den lave dybdeskarphed kombineres med meget lange indstillingslængder. Denne indstilling varer således 1 minut og 15 sekunder.
Stort set alle karakterer i American Crime slås mod samfundsstrukturer, der ikke just, hvis man skal tage serien for pålydende, understøtter de få, der forsøger at række ud, og som har blik for“… your tired, your poor, Your huddled masses yearning to breathe free” (fra Emma Lazarus’ sonet, der kan læses på Frihedsgudinden). Og Jeanette Hesby forsøger netop at tage ansvar og vil have sin mand og hans familie til at gøre det samme, da ulykken indtræffer. Hun mødes af en total mangel på forståelse. Resultatet er en næsten eksistentiel ensomhed, som hun deler med mange af de andre karakterer i sæson 3 og i serien som helhed. En ensomhed, der udtrykkes gennem kameraets vedholdende, men måske også solidariske, blik, og et personligt rum, der i kraft af den lave dybdeskarphed er indskrænket til nogle få centimeter omkring ansigtet. Man fornemmer klaustrofobien og fornemmelsen af at være fanget mellem trappegelændre og en verden ude af fokus. Som seer ønsker man bare, at hun har modet til at bryde op og ud til der, hvor der filmes i supertotaler, med lave brændvidder og med mindre blændeåbning.
Har man set de første sæsoner af American Crime, ved man, at det ikke bliver let – at det måske slet ikke lykkes. Derfor bør man nu alligevel se John Ridleys serie. Anmeldelserne har som nævnt været overstrømmende, og det ikke mindst fordi serien på alle niveauer, og akkurat som The Handmaid’s Tale, tør udfordre sit publikum.
* * *
Faktaboks
The Handmaid’s Tale er ifølge Evan Puschak filmet på et Arri Alexa Mini kamera med brug af linser, der giver mulighed for blændeåbninger på helt op til f 1,3 og dermed den omtalte lave dybdeskarphed.
Film
- The Handmaid’s Tale, Hulu 2017-
- American Crime, ABC 2015-2017
Begge serier kan ses på HBO Nordic.
Litteratur
- Puschak, Evan (2017): The Handmaid’s Tale Won Emmy Best Drama, Nerdwriter d. 31. august 2017 (besøgt d. 6. juni 2018)
- Fallon, Kevin (2017): You Need to Watch American Crime, the Show That Makes You Question Everything, The Daily Beast d. 3. oktober 2017 (besøgt d. 6. juni 2018)
