16:9 Podcast: Sex i populærkulturen (2:2)

It’s not porn, it’s HBO! Eller er det en Trierfilm? I denne anden podcast om sex i populærkulturen bevæger Isak Thorsen og Jakob Isak Nielsen sig væk fra dansk film i 70erne for at causere over forekomsten af eksplicit seksualitet i en bredere film- og tv-historisk kontekst. De to gange Isak runder såvel nyere som ældre kunstfilm, ligesom de via nedslag i Game of Thrones (HBO, 2011- ) og Tell Me You Love Me (HBO, 2007) diskuterer to vidt forskellige funktioner, som eksplicit seksualitet kan have i HBO-serier.

Hør podcast:

* * *

Fakta

  • Vært: Jakob Isak Nielsen.
  • Gæst: Isak Thorsen (Født 1969. Ph.d. i filmvidenskab; har bl.a. bidraget til antologierne 100 Years of Nordisk Film og International Western Films: Re-Locating the Frontier og tidsskrifterne Film History, Journal of Scandinavian Cinema, KinTop, Kosmorama og Mifune samt skrevet bogen The Rise of the Polar Bear (John Libbey, 2017)).
  • Produktion og klipning: Jan Oxholm.

Om 16:9 Podcast

I 16:9 vil vi gerne afprøve og udvikle forskellige formidlingsformater. Vi har tidligere stået bag en række fjernsynsudsendelser for DK4 og har igennem en årrække publiceret video-essays. Senest har vi arbejdet med interviewformatet 16:9 Talks, hvor arbejdere i film- og tv-branchen fortæller om deres metier. Med 16:9 Podcast lancerer vi et format, der fokuserer på afslappet faglig passiar om forskellige film- og medierelaterede emner. Velkommen til!