På tærsklen: Om Andrea Arnolds Fish Tank

136_01_fish_tank
Andrea Arnolds film Fish Tank blev i 2009 hædret med juryens specialpris i Cannes. Ikke uden grund. Andrea Arnold er et af nyere britisk films største instruktørtalenter, som formår at skabe billedkompositioner, der fortæller historier uden at virke påklistrede, hvilket analysen af en enkelt frame fra Fish Tank viser.

Billedet er en total beskæring og næsten farveløst. Det domineres af blå, grå og sort, men med en dybde, der gør, at alle dets elementer fremtræder tydeligt. Opmærksomheden fanges af den ranglede teenagepige i dets midte, der virker meget lille, som hun står dér alene, indrammet af den mørke åbning ind til et rum, betragteren ikke kan se. Bag et metalhegn i baggrunden tårner arbejdslifte sig op mod en overskyet himmel. Det blege lys falder ind bagfra, så pigen, der læner sig let forover, for at se ind, nærmest bliver en silhuet.

Tilsammen skaber denne komposition en sammenhæng, der er ladet med spænding. Det kan fortolkes som en allegori: Liftene virker som de truende hoveder på et mangehovedet uhyre, der kun afholdes fra at opsluge skikkelsen i midten af den spinkle forhindring, som hegnet udgør. Pigen i mellemgrunden står på tærsklen til noget ukendt – og måske farligt – som forbliver skjult for både hende selv og betragteren. Hun nærmest presses fremad uden mulighed for at vende om.

Set uden for sammenhæng skaber denne enkelte frame desuden nogle helt andre genreforventninger. Har man ikke set Fish Tank (2009), forledes man til at tro, at der var tale om en thriller eller gyser, og ikke den britiske tradition for kitchen sink realism, som filmen udspringer af. Fish Tank er en ”coming of age”-fortælling om nogle sommeruger, hvor teenageren Mia (Katie Jarvis) udvikler sig fra voldelig ballademager til at tage ansvar for sit liv og rejse væk fra det trøstesløse boligkompleks, hvor hun bor med sin fjendtlige mor. Forstået som en allegori bliver billedet derfor til en mikroudgave af filmens forløb og hovedkarakterens livssituation og udvikling.

Billedmageren Andrea Arnold

Samtidig viser det, hvor god Andrea Arnold er til at skabe billedkompositioner, hvor hverdagselementer oplades med betydning, uden at det virker påfaldende eller påklistret. I Arnolds første film Red Road (2006) fik et betonbyggeri i Glasgow karakter af en gådefuld labyrint, hvor hovedpersonen Jackie ledte efter sin datters formodede morder. I Fish Tank foldes dette fuldt ud. Filmens handling er hverdagsrealisme, men har samtidig en symbolsk undertekst, som ligger nedenunder dens handlingsplot og understreger tematik og grundlæggende konflikter.

Set i denne sammenhæng kommer ”monster”-symbolikken til at stå for den konstante konflikt, Mia har med sine omgivelser. Volden lurer konstant og truer hele tiden med at bryde ud. Dette understreges i filmens indledende sekvens på ca. fem minutter, hvori hun både når at tilsvine sin bedste veninde og dennes far, nikke skaller og skændes med sin mor. Senere er hun en hårsbredde fra at blive voldtaget og forvolde et barns død.

Samtidig viser billedet, hvor ensom og skrøbelig Mia er. Billedet er fra en scene, hvor hun tilfældigt støder ind i sin mors nye kæreste Connor (Michael Fassbender) uden for hans arbejdsplads. Hun har et sår på foden. Han går ind for at hente noget plaster til hende, og Mia ser efter ham ind på det mørke lager. Connor er den eneste, hun stoler på, men også han ender – efter at have forført hende – med at svigte. Hen imod filmens slutning ender Mia med at stå i den samme position, da hendes drøm om at blive professionel danser – som Connor har opmuntret – skuffes ved en audition i en stripklub (fig. 2).

Fig. 2: Mia på podiet i stripklubben. Her vises, hvordan Mias drømme er bristet. Hun har taget skridtet ind i det ukendte og lidt nederlag. ”Uhyrerne” er nu de mennesker, hvis blikke dømmer hende.
Fig. 2: Mia på podiet i stripklubben. Her vises, hvordan Mias drømme er bristet. Hun har taget skridtet ind i det ukendte og lidt nederlag. ”Uhyrerne” er nu de mennesker, hvis blikke dømmer hende.

Andrea Arnold har udtalt, at hun valgte titlen ”Fish Tank” som en metafor for det sociale boligbyggeri, der er ramme om filmens handling. Et akvarium rummer et mylder af liv, som er spærret inde (fig. 3-5). Det understreger, hvor tæt knyttet real- og billedplan er i Fish Tank, og hvor rig filmens billedstil derfor bliver. De trivielle forstadsmiljøer er filmet i en farvefattig dogmelignende stil, men billederne og scenerne er så velkomponerede, at de bliver til mentale landskaber. Dette understreger, hvilken dygtig billedskaber og fornyer af den engelske tradition for hverdagsrealisme, Andrea Arnold er.

Fig. 3.
Fig. 3.
Fig. 4.
Fig. 4.
Fig. 5.
Fig. 5.

Fig. 3-5: Idéen om betonbyggeriet som en slags akvarium eller bur, hvor menneskeligt liv er spærret inde, går gennem hele filmen. Her tre eksempler fra filmens slutning.

* * *

Fakta

  • Fish Tank (2009), Kasander/ British Film Council. Filmen kan ses på Filmstriben.

Andrea Arnolds filmografi (spillefilm og kortfilm)

  • 2016 American Honey (Cannes, Juryens pris)
  • 2011 Stormfulde højder
  • 2009 Fish Tank (Cannes, Juryens pris)
  • 2006 Red Road (Cannes, Juryens pris)
  • 2003 Wasp (Oscar for bedste kortfilm)
  • 2001 Dog (kortfilm)
  • 1998 Milk (kortfilm)

Om Andrea Arnold (f. 1961) på dansk

  • Interview: Hun vil hellere bo i et socialt boligbyggeri. I: Politiken, 30/9 2010.
  • Folk overfortolker tit mine film. I: Information, 24/5 2012.
  • Fish Tank. Filmmagasinet Ekko, 25/8 2010