Klovn: The Movie (2010) skildrer makkerparret Frank Hvams og Casper Christensens spektakulære kanotur på Gudenåen. Filmen skriver sig ind i det originale Klovn-univers og er fyldt med tåkrummende scener, men den er samtidig mere end blot en komedie. Den er også en intelligent samtale med to centrale værker i både litteratur- og filmhistorien. Filmen kan nemlig ses som en parafrase af Joseph Conrads roman Mørkets hjerte (1899), ligesom den også har en tydelig inspirationskilde i Francis Ford Coppolas Conrad-adaption Apocalypse Now (1979).
”Ride the snake/ to the lake, the ancient lake, baby/ the snake is long” synger Jim Morrison et sted i sangen ”The End”, der bruges i både åbnings- og slutscenen af Francis Ford Coppolas vietnamklassiker Apocalypse Now fra 1979. Linjerne beskriver i koncentreret form filmens overordnede handlingsforløb: Den unge kaptajn Willards rejse op ad en vietnamesisk flod, ind i farligt og fjendtligt territorium, for at nå frem til og dræbe Kurtz – en højt dekoreret amerikansk officer, der ifølge efterretningerne er blevet sindssyg. Linjerne udtrykker imidlertid også en forståelse af floden, som er central for filmen. Floden er et rovdyr, en slimet og snoet slange, der angriber de sjæle, der vover at udfordre den (fig. 1.).
Apocalypse Now er den nok mest berømte adaptation af Joseph Conrads korte roman Mørkets hjerte fra 1899 (fig. 2). Også i Mørkets hjerte er rejsen op ad en flod det centrale omdrejningspunkt. Charlie Marlow, romanens hovedkarakter, beretter for tre kammerater, hvordan han i sine unge dage arbejdede for et belgisk handelskompagni i Afrika. Her fik han til opgave at sejle dybt ind i kontinentet til en handelsstation for at bringe stationens leder, Mr. Kurtz, tilbage til kompagniets hovedkontor.
I romanen fokuseres der, som i Apocalypse Now, på flodens symbolske egenskaber. Marlow sammenligner allerede ved første øjekast floden med en slange: ”hvor den lignede en slange, rullet ud med hovedet i havet og den hvilende krop bugtet langt ind over vidtstrakt land og halen forsvundet i de inderste egnes dybder” (s. 14). Netop flodens karakter af et rovdyr drager Marlow: ”Den tryllebandt mig som en slange kan gøre det med en fugl – en dum lille fugl” (s. 15). Bemærkningen tydeliggør styrkeforholdet mellem ham og floden – Marlow er et nemt bytte for den magtfulde flod, vildnisset – og der går da heller ikke længe, før Marlow må konstatere, at ”slangen havde tæmmet mig” (s. 15).
Klovn: The Movie – en parafrase af Mørkets hjerte
Der findes imidlertid en anden, på verdensplan mindre kendt, fortolkning af Mørkets hjerte end Apocalypse now – nemlig Casper Christensens og Frank Hvams film Klovn: The Movie fra 2010. I denne film drager makkerparret sammen med drengen Bo tager på kanotur op ad Gudenåen og både i filmens handling, struktur og tematik er der centrale ligheder med bogen.
At Casper og Frank har ladet sig inspirere af Joseph Conrads roman, er dog heller ikke noget, de lægger skjul på. Allerede i filmens åbningsscene tydeliggøres referencen, idet Frank sidder i sin seng og læser i Mørkets hjerte. At bogen – selvom den ikke bliver nævnt ved navn – er relevant for scenen, der ellers handler om en misforståelse af begrebet ’guffe-guffe’, er tydeligt: Bogens dybe røde omslag falder naturligt i øjnene, idet scenen gennemgående er holdt i lyse og mere neutrale farver (fig. 3). Umiddelbart efter åbningsscenen klippes til filmens intro, hvor referencerne til Mørkets hjerte igen bliver understreget gennem farvevalget, idet bogomslagets røde farve også udgør introens grundfarve.
Henvisningerne til bogen fortsætter længere inde i filmen. Det viser sig således, at Mørkets hjerte er månedens bog i en læseklub, som Bent Fabricius-Bjerre har stiftet og leder, og hvor både Frank og Casper – sammen med blandt andre Jørgen Leth, Ib Michael, Mikael Bertelsen, Lars Hjortshøj og Niels Helveg-Petersen – er medlemmer (fig. 4). Imidlertid har hverken Frank eller Casper fået læst bogen, hvilket er en ikke helt uvæsentlig ironisk pointe, når man tager i betragtning, at det netop er de to, der har planlagt en kanotur op langs Gudenåen – en tur, der strukturelt set har tydelige ligheder med Marlows rejse op ad den afrikanske flod i romanen.
Ansigt til ansigt med vildnisset
Selvom Mørkets hjerte er en rammefortælling, bygger både romanen og Klovn: The Movie i udgangspunktet på en klassisk hjemme-ude-hjem-struktur. Begge fortællinger indledes således med, at de respektive hovedkarakterer befinder sig i trygge rammer. Marlow, i Mørkets hjerte, sidder i sikkerhed på en båd i Themsen med tre kammerater, mens Frank i Klovn: The Movie er til bryllupsreception med Mia. Også i den dramatiske ude-fase har begge fortællinger en farlig rejse op ad en flod/å som omdrejningspunkt. Og endelig deler filmen og bogen, at de centrale karakterer, Marlow og Frank, vender hjem fra deres farefulde færd – i henholdsvis Afrika og Jylland – med en ny forståelse af deres (om)verden, dem selv og i det hele taget det menneskelige sind.
Set fra et udelukkende handlingsmæssigt perspektiv optræder de tydeligste ligheder mellem bog og film i fortællingernes ude-faser. Undervejs på kanoturen gennem Jylland bliver Frank og Casper mødt af en række udfordringer. De må blandt andet gemme sig for en gruppe unge gymnasieelever i deres kano, fordi Casper har forsøgt at tilnærme sig en af gymnasiepigerne (fig. 5), ligesom Frank i en anden scene lader som om, at der er vilde indianere, der beskyder dem undervejs. Flugtscenen fra de rasende gymnasieelever og Franks forestillede beskydning af kanoen synes tilsammen at referere til en scene i Mørkets hjerte, hvor Marlows damper bliver angrebet af de indfødte: ”pilene kom i sværme […] Krattet begyndte at hyle. Vore brændehuggere istemte et krigerisk brøl. […] Vi flænsede os langsomt forbi de udhængende buske i en hvirvel af knækkede kviste og flyvende blade” (Conrad 2009, s. 76).
Også flere af naturfremstillingerne er ensartede i bogen og filmen. Kort før Frank og Casper når frem til Skanderborg Festivalen, bliver deres kano således omgivet af en tæt tåge, der også optræder i Mørkets hjerte lige før Marlow ankommer til Kurtz’ handelsstation: ”Jeg troede ikke de ville angribe, af flere indlysende grunde. Den tætte tåge var en af dem” (s. 72) (fig. 6). Tågen er i både filmen og bogen med til at understrege det mystiske, fremmedartede og farlige ved det sted, de nærmer sig – eller som Marlow formulerer det, understreger tågen, at de er ved at trænge ”dybere og dybere ind i mørkets hjerte” (s. 59).
De herskende drifter
I Klovn: The Movie er slutmålet for Caspers og Franks kanotur som nævnt Skanderborg Festival med et tilhørende besøg på Bent Fabricius-Bjerres eksklusive bordel Castello Alley Cat. Marlows endestation op ad floden er den handelsstation, hvor han skal hente Kurtz.
I Mørkets hjerte beskrives handelsstationen som et sted, hvor naturkræfterne er dominerende: ”En lang forfalden bygning i det høje græs; de store huller i det spidse tag gabte sort og synligt på lang afstand; junglen og skoven dannede baggrund” (s. 87). Der findes dog stadig en form for udsmykning på stedet – seks-syv slanke pæle, der har ”øverste ende prydet af runde udskårne kugler” (s. 87). Denne beskrivelse af handelsstationen ligner til forveksling de første billeder af Skanderborg Festivalen, vi præsenteres for i Klovn: The Movie. Ved indsejlingen til festivalpladsen står der flagstænger med flag i forskellige farver, mens ildkugler affyres i luften – og ligesom handelsstationen er festivalen omgivet af tæt skov (fig. 7).
Ikke kun i det ydre minder festivalpladsen og handelsstationen om hinanden. Begge er de således steder, hvor drifterne er sluppet løs, hvor kaos hersker, og ansvarsløsheden kan få frit spil. I Mørkets hjerte fortæller Marlow, at ”Kurtz manglede selvbeherskelse ved tilfredsstillelsen af sine forskellige lyster” (s. 96), mens det i Klovn: The Movie i særlig grad er Caspers og Franks opførsel, der understreger, at festivalen er et sted, hvor almindelige spilleregler træder ud af kraft. De beruser og bedøver sig i alkohol og psykedeliske hashtåger, hvilket fører til, at Bo, som Frank på turen er ansvarlig for, bliver væk. Deres beruselse forplanter sig i filmens billedside, hvor indstillingerne bliver uskarpe, og kameraerne snurrer rundt om både festivalpladsen og filmens karakterer uden et egentligt fokus. At det er drifter, lyster og uansvarlighed, der slippes løs under festivalen, understreges yderligere gennem besøget i syndens hule, Castello Alley Cat, hvor blandt andre Casper fornøjer sig med en overflod af prostituerede.
Motiver for rejsen
I Klovn: The Movie var den oprindelige plan, at kun Casper og Frank skulle af sted på kanotur. Denne plan ændrer sig imidlertid, da Frank finder ud af, at Mia er gravid, men tvivler på hans evner som far: ”Jeg er bange for, du ikke har det farpotentiale, der skal til” (7:17). For at bevise, han kan passe et barn, kidnapper(!) Frank Mias 12-årige nevø Bo og tager ham med på kanoturen – til Caspers store fortrydelse: ”Det er en kæmpe lort, Frank, at tage med for mig” (23:14).
Casper har en helt anden dagsorden for turen end at redde Frank fra en parforholdskrise. For ham er kanoturen en ’Tour de Fisse’ – det vil sige en tur, hvor han i sikker afstand af sin kæreste Iben kan give utroskaben frit løb: ”Jeg skal have det fisse. Det er mit fucking drug, Frank” (24:55). Først hårdt presset af omstændighederne accepterer Casper til sidst, at Bo bliver en del af turen. Mens Franks formål med kanoturen er at bevise, han kan påtage sig ansvar og opføre sig voksent og civiliseret, ønsker Casper modsat at flygte fra al civilisation – flyde ind i en verden, hvor alene drifterne styrer (fig. 8).
Marlows rejse op ad floden i Mørkets hjerte dramatiserer på lignende vis dette spændingsfelt mellem vildskab, rå natur og det civiliserede. I romanens begyndelse oplever Marlow de indfødte som groteske naturvæsner: ”De råbte, de sang, deres kroppe silede af sved; de havde ansigter som groteske masker, disse karle; […] de havde knogler, muskler, en vild vitalitet” (s. 23f), mens han oplever de hvide – herunder sig selv – som anderledes kultiverede: ”Da jeg nærmede mig bygningerne, mødte jeg en hvid mand der var så elegant klædt, at jeg ved første øjekast antog ham for at være en slags vision. […] Jeg trykkede dette mirakel i hænderne”(s. 30). Desuden har Marlow påtaget sig ansvaret for at hente og beskytte Kurtz, ligesom Frank påtager sig ansvaret for at beskytte Bo og give ham en god tur. Kampen mellem på den ene side ansvar og det civiliserede og på den anden side flugt, drifter og det uciviliserede bliver således en central kraft, der driver både filmens og bogens handling frem.
Den symbolske flod
Fælles for både Klovn: The Movie og Mørkets hjerte er også, at det skarpe skel mellem det civiliserede og det uciviliserede nedbrydes i takt med, at hovedkaraktererne trænger dybere ind i det tågede vildnis. I Mørkets hjerte konfronteres Marlow således dybt inde i vildnisset med Kurtz, et menneske, der har kastet alle moralske principper over bord og lever som en guddom, der tilbedes af de indfødte: ”’De tilbad ham. […] Man kan ikke bedømme mr. Kurtz, som man bedømmer et almindeligt menneske” (s. 93). Alligevel udviser Marlow forståelse og en vis grad af sympati for Kurtz: ”Eftersom jeg selv fik kigget ud over kanten, forstår jeg bedre meningen med hans stirren, der ikke kunne se lysflammen, men nåede vidt nok til at omspænde hele universet og dybt nok til at gennemskue alle hjerter der slår i mørket” (s. 116). Marlows dømmekraft og skarpe skelnen mellem ret og uret, ansvar og flugt bliver tydeligt påvirket af at befinde sig dybt inde i vildnisset.
På samme måde ser vi også en opløsning af skellet mellem det civiliserede og uciviliserede i Klovn: The Movie. Caspers totale mangel på ansvarlighed og hans egoistiske behov for at få sex kolliderer konstant med Franks intentioner om at udvise ansvarlighed og farpotentiale. Selvom turen flere steder forekommer alt andet end børnevenlig – flugten fra de vrede gymnasieelever, trekanten med Ronja, indtagelsen af hash og sprut på festivalen – udvikler der sig alligevel et tillidsbånd mellem Frank og Bo, som turen skrider frem. Som et tegn på den nyvundne tillid forærer Bo en tegning til Frank, der viser dem sejlende på Gudenåen med de vrede gymnasielever i hælene (51:51) (fig. 9). At turen trods kaotiske forhold faktisk udvikler sig til en succes, får vi et klart indtryk af i filmens slutning, hvor Bo fortæller Frank, at ”det faktisk har været en af de bedste ture nogensinde” (01:24:43).
Klovn: The Movie og Mørkets hjerte deler således, at rejsen op ad floden/åen også har en mere symbolsk karakter. Det civiliserede og uciviliserede, fornuften og drifterne, ansvaret og uansvarligheden, viser sig som sider af mennesket, vi må forholde os til. Rejsen ind i mørkets hjerte – hvad enten den har retning mod Skanderborg Festival og Castello Alley Cat eller mod Kurtz’ handelsstation – bliver således, på et psykologisk plan, også en rejse ind i det menneskelige sinds afkroge, hvor endnu ikke-erkendte sider bliver udforsket og afdækket.
Underberg-kapsler og sindets mørke lag
I sidste del af Klovn: The Movie understreges filmens psykologiske perspektiv yderligere gennem en tilsyneladende banal jagt på Underberg-kapsler, der skal veksles til en Underberg-bil, som Bo ønsker sig (fig. 10). Psykoanalytisk set kan Underberg-kapslerne forstås som det over-jeg, den ansvarlighed og det farpotentiale, Frank gennem hele filmen leder efter. Men for at nå til kapslerne, må han igennem flaskens indhold – alkoholen – der om noget aktiverer de ubevidste lag i mennesket, får drifterne til at vise deres ansigt. Sagt på en anden måde: For at nå til erkendelsen, at han både er i stand til og har lyst til at være far, er han nødt til at gennemgå alle prøvelserne langs Gudenåen – trænge ind i mørkets hjerte. Psykologisk set, må han lade sig konfrontere med den vildskab, den uansvarlighed og de drifter, der er en del af ham, og som i filmen er personificeret i Casper.
Tilsvarende gælder det for Marlow i Mørkets hjerte, at det først er dybt inde i vildnisset – i mødet med den kultiske Kurtz og frem for alt i konfrontationen med sig selv i uvante og utrygge rammer – en reel erkendelse af menneskets komplekse sind kan finde sted.
Rejsen ind i sindets mørke lag, hvor både Marlow og Frank konfronteres med de mange modsatrettede drifter og tvinges til at sætte spørgsmålstegn ved deres moralske principper, er nødvendig. Det, der redder Frank og samtidig cementerer hans farpotentiale, er således, at han på kanoturen og i jagten på Underberg-kapslerne formår at skabe balance mellem det driftsstyrede under-jeg og det fornuftstyrede over-jeg i sit sind.
Apocalypse Now spiller også med
I Apocalypse Now foretager kaptajn Willard en række stop undervejs op ad den vietnamesiske flod. Stoppene er med til at understrege, hvordan vanviddet, både Willards eget og naturens, udvides og udvikles i takt med, at han nærmer sig Kurtz’ militærbase dybt inde i junglen – denne films mørke hjerte (fig. 11). Samme virkemiddel ser vi anvendt i Klovn: The Movie, hvor Caspers og Franks stop langs Gudenåen ligeledes markerer et stigende vanvid – en stadig mere ukontrollabel situation. Inden de når Skanderborg Festival stopper de først ved Bamsebo Camping, hvor de bliver smidt ud, fordi Frank trækker bukserne af en dreng, mens Casper flirter med gymnasieelever. Herefter stopper de ved Ronjas hytte, hvorfra de også bliver smidt ud, efter Casper har haft sex med Ronja. Da disse stop langs floden ikke optræder i Mørkets hjerte, som i stedet gør brug af Marlows tanker til at vise vanviddets udfoldelse, synes det oplagt, at Klovn: The Movie formmæssigt også er inspireret af Apocalypse Now.
Det giver sig selv, at der vil være markant forskel på de virkemidler, en filminstruktør og en forfatter gør brug af, når han eller hun vil skabe en fortælling. Hvor skønlitteraturen kan udforske hovedpersonernes indre liv blandt andet gennem beskrivelser af tanker og følelser, kan film benytte sig af en billed- og lydside til at understrege tempo, stemning og fremdrift.
”Ride the snake/ to the lake, the ancient lake, baby/ the snake is long” lyder som nævnt Jim Morrisons stemme i filmen Apocalypse Now, hvor sætningen – med den vilde, nærmest psykedeliske musik, der omgiver den – bruges til at understrege væsentlige pointer om såvel vildnissets karakter som kaptajn Willards tiltagende vanvid. På samme måde bruger Klovn: The Movie musik til at understrege naturens vilde kræfter. At endemålet for deres kanotur er Skanderborg Festival – netop en musikfestival – er næppe et tilfældigt valg. Ligeledes er det slående, at det tidspunkt, vi oplever Frank mest ude af fatning, er i scenen, hvor han – skæv af hash og kun iført sit undertøj – afbryder Thomas Helmigs koncert i et desperat forsøg på at finde Bo, som er blevet væk. Musikken akkompagnerer således, sammen med stoppene langs Gudenåen, makkerparrets rejse ind i mørket af et bankende hjerte.
* * *
Fakta
Anvendt litteratur og film
- Conrad, Joseph: Mørkets hjerte, Kælderbiblioteket No. 16, København, 2009
- Coppola, Francis Ford: Apocalypse Now, United Artists, 1979
- Doors, The: The Doors, Elektra Records, New York City, 1967
- Jensen, Kristian Ditlev: Klovn-filmen er overraskende original, Ekko.dk, 14/12 2010
- Nørgaard, Mikkel: Klovn: The Movie, Nordisk Film, 2010
