Carol (2015),Todd Haynes’ filmatisering af Patricia Highsmiths roman The Price of Salt fra 1952, har en række træk tilfælles med instruktørens tidligere film Far From Heaven (2002). Når det gælder den visuelle stil, adskiller Carol sig dog fra sin forgænger, og det er ifølge filmens fotograf Ed Lachman alt andet end tilfældigt.
Da det blev offentliggjort, at Todd Haynes og filmfotografen Ed Lachmann skulle samarbejde om filmatiseringen af Patricia Highsmiths roman The Price of Salt, var der nok mange, der forventede endnu en vellykket Douglas Sirk-pastiche a la Far From Heaven. Den var parrets første bud på en fortælling om 1950’ernes USA og en kærlighed, der bryder med samtidens normer.
Filmatiseringen af Highsmiths roman, hvorfra billedet herover stammer, fik som bekendt titlen Carol (2015) og handler om den separerede kvinde, Carol Aird (Cate Blanchet), der indleder et forhold til den langt yngre Therese Belivet (Rooney Mara, i billedet), der forsøger at slå igennem som fotograf. Carol ligner måske overfladisk set sin forgænger fra 2002, men det er faktisk netop på ’overfladen’, at de to films veje skilles – nærmere bestemt i forhold til den overordnede farveholdning og i forhold til det Lachman i et interview i American Cinematographer kalder billedets grain structure; billedets tekstur.
Om forholdet mellem de to film siger han:
In the films of Douglas Sirk, there is mannerism in the performances, and there’s artifice in the studio lighting and color and camera movement. It’s a description of a picture-perfect world that could be, but is never allowed to be… Carol’s form of melodrama observes people from the outside, but situated in a world of naturalism… The soft, soiled look of period photography (rather than its cinema) should both soften and soil the emotional content of the story… On Far from Heaven we were creating a studio-backlot world, a world of artifice, in real locations. On this film we wanted to play off the existing environment to create a naturalism that would be true to that period.
Stasukevich 2015.
Det er altså Lachmans pointe, at melodramaets ekspressive brug af farver og lys, som det kommer til udtryk hos Douglas Sirk og i Far From Heaven, ligger underdrejet i Carol til fordel for en naturalisme, der først og fremmest har fundet sin inspiration i fotografier og den type farvefilm, Ektachrome, der dominerede i stillfotografiet i slutningen af 40’erne og starten af 50’erne.
Farver
I forbindelse med beskrivelsen af farver er begrebet ’valør’/ farvetone centralt’ (se Rose 2015, Block 2015, Brunick og Cutting 2014). ’Valør’ beskriver farvens indhold af sort eller hvidt, og forbindelse med Carol er valøren særlig relevant. Oftest er farverne nemlig brækket mod den sorte ende af spektret (billedet herover er fra en scene i dagslys), og det er med til at give filmen dens lavmælte, næsten klaustrofobiske og i passager decideret kolde atmosfære.
Og apropos ’kulde’. Farver kan ligeledes beskrives med udgangspunkt i ’varme-kulde’-kontinuummet (fra rød/orange/ gul mod blå/ grøn), og det er ikke kun i billedet herover af Therese, at den kølige farveholdning dominerer – som det fremgår af sneen i Thereses hår, er det vinter på dette tidspunkt i filmens handling. Therese og Carols hede forelskelse kontrasteres konsekvent med ’a world of naturalism’, som Lachman formulerer det. Det accentuerer fornemmelsen af, at de to kvinder befinder sig i en verden, der ikke just bifalder deres forhold.
Tekstur
Som det fremgik af citatet var Haynes og Lachman inspireret af fotografier fra 40’erne og 50’erne (bl.a. Vivian Maier), og det var ikke mindst derfor, man valgte at filme på Super16 råfilm, der ifølge Lachman giver et mere distinkt analogt look end eksempelvis 35mm film (Far From Heaven). Det har ikke kun haft betydning for den overordnede farveholdning, men har også resulteret i den meget ’kornede’ billedtekstur i filmens mørkere indstillinger – som eksempelvis i billedet af Therese ovenfor. Lachman uddyber:
Their grain structure and color separation were different than that of today’s digital photography, which is pixel-fixated on one plane. The grain structure in film, and its movement, is affected by exposure: finer grain in highlights, larger in low light. That can’t be represented digitally, even if you add digital grain later.
Ibid.
Den i passager meget markante grain structure er i samspil med de brækkede og kølige farver central for etableringen af filmens lavmælte, ‘naturalistisk’ og i enkelte passager næsten rå visuelle udtryk. Et udtryk, der inspireret af 50ernes stillfotografi lægger afstand til melodramaets ekspressive – nogle ville sige hysteriske – visuelle register. Herved afromantiseres en periode og en genre, der i den grad er følelsernes vold.
Som Lachman udtrykker det i det indledende citat, og som det eksemplificeres i billedet af Therese, gik de målrettet efter et ’snavset’ udtryk – tro mod datidens fotografi (ikke datidens film) og tro mod kernen i fortællingen om Therese og Carol.
* * *
Fakta
- Brunick, Kaitlin L. and James E. Cutting (2014): Coloring the Animated World in Cognitive Media Theory red. P. Taberham and T. Nanicell, Routledge
- Block, Bruce (2013): The Visual Story – Creating the Visual Structure for Film, TV and Digital Media, Focal Press
- Rose, Gitte (2015): Billedanalyse i Analyse af billedmedier – Det Digitale Perspektiv, red. Gitte Rose og H.C. Christiansen, Samfundslitteratur
- Stasukevich, Iain (2015): Carol in American Cinematographer (besøgt d. 6. maj 2016)
